Nyt samarbejde med Kirk, Hatch & Bloom sætter visuel retning for Kids Island

“No man is an island”

Det gælder også for Kids Island.

Vi er derfor stolte af at kunne dele, at vi har indgået et strategisk samarbejde med designbureauet Kirk, Hatch & Bloom. KHB har rødder i det prisvindende designbureau Hatch & Bloom, og med Lego-arving Morten Kirk Johansen om bord, har bureauet en stærk profil inden for udviklingen af bæredygtige løsninger i børnehøjde både med udgangspunkt i FN klimamål og design tænkning.

Og netop at skabe bæredygtig løsninger gennem designtænking, er det vi hos Kids Island, træner børn i. Derfor ser vi det nye samarbejde som et match made in heaven.

Og hos Kirk, Hatch and Bloom er de enige:

“Som designbureau mener vi, at en af de smukkeste og mest relevante kompetencer, vi kan give vores børn er evnen til at være nysgerrig, innovere og problemløse gennem systematisk kreativitet. Dette muliggør Kids Island, og derfor har det været helt naturligt for os at samarbejde med dem om at skabe de rette rammer for inspiration og læring.” udtaler Mia Bjergegaard, Head of Design hos Kirk, Hatch and Bloom

Vi har allerede taget hul på det spændende samarbejde – og om ikke længe kan vi præsentere et nyt look-and-feel for Kids Island.

Læs mere om Kirk, Hatch & Bloom her

#børneiværksætteri #handlekraft #fremtidsoptimisme